Kultur, eventmageri og IDENTITET.

Dette afsnit er muligvis lidt kryptisk. Men ikke desto mindre, så syntes jeg, at det har relevans.

De bedste events er dem, som er lavet med hjerteblod og et grundlæggende behov for at skabe, udtrykke og udvikle.
Det er der substansen, ærligheden og nytænkningen kommer frem. Det er den slags kulturelt iværksætteri, der gør hverdagen lidt mere sjov og spændende for de kulturinteresserede, og det er her, man kan bidrage med nye oplevelser, tanker og minder.

Det bedste jeg har lavet er rent faktisk (uden spøg) min årlige julestue, som jeg holder hos mig selv hvert år. Her inviterer jeg mine venner hjem til mig fra Kl. 12.00 en søndag i advent, med ét eneste formål: At hygge!

Her er fuldstændigt dækket til i julepynt, juletræ, snespray, klippe-klistre, lyskæder, etc. Hertil kommer æbleskiver, varm kakao, gløgg og julegodter.
De inviterede kommer så blot rendende i løbet af dagen, og slår sig ned på madrasser og puder på gulvet, klipper kravlenisser, drikke kakao, hører julemusik og hygger.
De medvirkende får på en måde lov at være ”børn” for en dag, og stemningen er helt fantastisk. Sidst på eftermiddagen, når solen er gået ned, lægger alle sig op af puder, og vi ser en typisk, dum, romantisk julekomedie sammen.

Julestuen står stadig som det bedste arrangement, jeg har lavet – fordi det gør en forskel i folks hverdag. Gæsterne får et ”break” fra hverdagen, en pause fra eksamensstress og mulighed for at give sig hen til hygge. Folk virker glade og lettede hvert år når de tager hjem, og derfor har noget så simpelt som ”mormors julestue” (som jeg kalder det) en enorm eksistensberettigelse.

Selvfølgelig er de mange velgørenhedsevents jeg har lavet også vigtige, og de har selvfølgelig et vigtigere grundlag, men det er mere det simple resultat som er essensen af førnævnte eksempel.

Det er mit grundlæggende ønske - at medvirke til at de kulturelle iværksættere får fat i substansen og indholdet. I det ligger også identitetstankerne.
Mit største problem med de kredse jeg selv bevæger mig i, er nemlig identitetsdannelsen. Oplevelsen af, at mange af de unge som er aktører indenfor kulturlivet, også bruger det som en identitet. Det, at ville have sit navn konstant forbundet med events, og være den person, som alle kender til. Det er sjældent en god ting, da det betyder, at de ting man arbejder med, således også skal have et udtryk, som matcher den identitet, man ønsker at opnå.

Det vil så oftest gå hen og blive på bekostning af ærligheden og substansen. Ligeledes kan det mentale og det sociale liv, få en udhulet kraft på lang sigt. Men det hører til en anden bog.

Kaospiloterne syntes jeg udgør et godt eksempel herpå. En stærk uddannelse med masser af lag, konkret erfaring, etc. Desværre sker der ofte det, at det sociale aspekt hos kaospiloterne overtager substansen hos en del af deres arrangementer. De mange årlige fester er altid propfyldte med mennesker – der er nemlig en hype omkring kaospiloterne. Det betyder, at en fest hos kaospiloterne altid er vild og stor. Desværre ender det oftest med at minde om en tur på diskoteket, med vildt elektro, alt for meget alkohol og letpåklædte piger.

Det er der som sådan ikke noget galt med, men jeg synes blot, at det er et fint eksempel for problemet i forhold til identitetsdannelse kontra eventmaking, da man på trods af stor viden bruger laveste fællesnævner pga. sociale sammenhænge.


At ville portrættere sig selv som den nye unge vip-flok, med de fede events, de rigtige bekendtskaber og det gode humør, kan kun holdes i live, hvis de ting man laver lever op til det. Selvom plakater, flyers og Internet viser et stærkt samlet udtryk af et fedt og alsidigt arrangement, så er det mindst ligeså vigtigt, at indholdet lever op til det.

Og af alt hvad jeg lærte i min tid med Strange Ears og Metal Royale, så er noget af det vigtigste følgende;

Hvis man lader ens virke blive ens identitet, så taber man terræn før eller senere. Man skal gøre det man gør, fordi man elsker essensen af det og fordi man vil bidrage og potentielt gøre en forskel – eller i hvert fald bare virkelig nyder det! Hvis det kommer til at handle om udtryk, socialt netværk og identitet, så taber man sig selv af syne før eller siden, og bliver et overfladisk billede af den person, man har været – og det vil ofte være på bekostning af ægte venskaber og nære relationer.

For at kunne adskille de to ting, skal man løbende have nogle overvejelser. En af de vigtigste er at kigge på, hvad ens liv ville indeholde, hvis man fjernede ens rolle som kulturel iværksætter. Hvis det er lig med eksistenskrise, mangel på venner, ensomhed, etc., så er der noget, man skal ud og arbejde med.
Hvis man vil kunne fortsætte sit liv med både nære venner (som tænker mere på den man er, end det man laver), indhold, spændende dagligdag og eventuel kærlighed, så har man fundet balancen.